Den sidste rejse

Støtte og samtaler med alvorligt syge og døende. Samtaler hvor der tør sættes ord på det allersværeste. Et fortroligt og trygt rum med plads til alle følelser og tanker. En hånd at holde fast i der hvor ensomheden kan være størst. Et menneske der kan holde til, at være sammen med dig i sorgen og frygten.

Samtaler kan foregå i min klinik i Silkeborg, i eget hjem eller hvad der passer bedst i jeres situation.

Jeg har bl.a igennem mine ca 25 år som ambulanceredder tilegnet mig en stor erfaring og viden, i forhold til hvad der skal og kan siges, men især at det her er allervigtigst at kunne rumme og møde et menneske der står et svært sted i livet.

Her er der for de fleste mennesker et rod af tanker og følelser, der er brug for at kunne dele med et fortroligt menneske, uden fordømmelse eller forsøg på at fikse, og uden den berøringsangst man ofte bliver mødt med, af sine omgivelser.

Ofte er man fanget i en konflikt mellem at ville passe på sine nærmeste, og ikke gøre dem yderligere bekymrede, og på den anden side en følelse af ensomhed og skam over sine egne tanker og følelser omkring situationen.

Her kan det være en stor og vigtig hjælp at møde et uvildigt menneske i et fortroligt rum, hvor alt kan og må være tilstede. Andre gange er ord ikke vigtige, men blot det at kunne være sammen om det sværeste, at blive rummet og mødt, eller at kunne læne sig op af et andet menneske, hvis nervesystem er i ro og som kan holde til det.

Jeg kan tilbyde en fast og rolig hånd at holde i, et nærværende møde, og øjne der ser og rummer det hele.

Her skal og kan det ikke fikses eller løses, selv om det ofte vil føles lettere at være med, når det er blevet delt og rummet.

Hvis det er aktuelt og det findes vigtigt kan jeg også tilbyde samtaler, sammen med de nærmeste. Her vil der for eksempel være fokus på at finde frem til hvordan i bedst kan være sammen, hvordan i kan kommunikere og hvordan i sammen bedst muligt kan udnytte den kostbare tid og kunne nyde hinandens samvær og nærvær bedst muligt. Dette vil være vigtigt, midt i alle de svære og tunge følelser som eksempelvis frygt, sorg, magtesløshed, ensomhed, og bekymringer, så I kan rykke endnu tættere sammen og have så værdifuld en tid sammen som muligt.

“I vores mørkeste øjeblikke har vi ikke brug for løsninger eller råd. Det, vi længes efter, er simpelthen menneskelig forbindelse – en stille tilstedeværelse, en blid berøring. Disse små gestus er de ankre, der holder os fast, når livet føles som for meget.

Så prøv venligst ikke at fikse mig. Tag ikke min smerte på dig eller skub mine skygger væk. Sid bare ved min side, mens jeg arbejder mig igennem mine egne indre storme. Vær den faste hånd, jeg kan række ud efter, mens jeg finder min vej.

Min smerte er min at bære, mine kampe mine at kæmpe. Men din tilstedeværelse minder mig om, at jeg ikke er alene i denne store, sommetider skræmmende verden. Det er en stille påmindelse om, at jeg er værdig til kærlighed, selv når jeg føler mig knust.

Så i de mørke timer, når jeg mister vej, vil du bare være her? Ikke som en redningsmand, men som en ledsager. Hold min hånd, indtil daggryet kommer, og hjælp mig med at huske min styrke.

Din stille støtte er den mest dyrebare gave, du kan give. Det er en kærlighed, der hjælper mig med at huske, hvem jeg er, selv når jeg glemmer det”.

/ Ernest Hemingway